Anstaltsbetjentuddannelsen
Anstaltsbetjentuddannelsen

Der er ansat omkring 70 anstaltsbetjente i Kriminalforsorgen. For at blive anstaltsbetjent, skal man gennemføre anstaltsbetjentuddannelsen, som varer 2 år.

Uddannelsen består af både praktik og teori. Læs mere om uddannelsen nedenfor.

Læs mere om uddannelsen

Uddannelsen til anstaltsbetjent varer to år og du bliver ansat som tjenestemand på prøve. Du bliver fastansat efter de to år, hvis du har gennemført uddannelsen tilfredsstillende.

Du bliver ansat på en af de seks anstalter i Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk, Qaqortoq eller Tasiilaq og bliver oplært i de daglige arbejdsopgaver af erfarne anstaltsbetjente.

I forbindelse med din ansættelse får du tilknyttet en praktikvejleder, som hjælper dig gennem uddannelsesforløbet.

I løbet af din uddannelse til anstaltsbetjent skal du på to skoleophold i Nuuk, hvert skoleophold varer 7-8 uger. Der gennemføres teoriundervisning cirka hvert andet år.

I løbet af uddannelsen skal du også i en måneds praktik i en anden anstalt, end den du er ansat i.

Forventninger til dig

For at blive ansat som anstaltsbetjent forventer vi, at du:  

  • er fyldt 21 år
  • er lovlydig
  • er dobbeltsproget med gode danskkundskaber
  • er god til at kommunikere 
  • møder stabilt på arbejdet
  • har livserfaring
  • kan optræde myndigt
  • er i god fysisk form
  • har gode skolekundskaber  

Du skal have gennemført folkeskolen med tilfredsstillende resultatet og må gerne have prøvet lidt af hvert i livet både i form af forskellige jobs, frivilligt arbejde, højskoleophold og andet.

Sådan søger du

Du er altid velkommen til at søge job som anstaltsbetjent.

Du skal udfylde ansøgningsskema og sende til Hovedkontoret (adresse står på ansøgningsskemaet).

Download ansøgningsskema her: Ansøgningsskema.docx