Nyheder – Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen i Grønland bliver til Grønlands Fængsler

Navneskiftet forventes at træde i kraft i sommeren 2026 i forbindelse med en kommende ændring af kriminalloven.

Kriminalforsorgen i Grønland skifter navn til Kalaallit Nunaanni Parnaarussiveqarfiit – på dansk Grønlands Fængsler.

Navneskiftet sker i forlængelse af, at kriminalforsorgen i Danmark skifter navn til Danmarks Fængsler.

Det nye navn i Grønland er besluttet i tæt dialog med Naalakkersuisut, hvor ønsket blandt andet har været at finde et grønlandsk navn samt at gå bort fra betegnelsen anstalt for at skabe en mere nutidig, sproglig ramme.

Navneændringen forventes at træde i kraft i sommeren 2026 i forbindelse med en kommende ændring af kriminalloven. Direktør for Kriminalforsorgen i Grønland, Christian Høygaard, håber, at navneændringen vil tydeliggøre organisationens rolle samt være lettere afkodeligt:

– Jeg er glad for det nye navn. Dels er navnet tænkt på kalaallisut og mundret oversat til dansk, hvor det i dag modsat er et dansk navn, der er oversat, og som ikke rigtigt har fanget an på kalallisut.

Dels ændres betegnelsen ”anstalter” efter grønlandsk ønske til noget mere nutidigt og intuitivt lettere forståeligt. Navneskiftet medfører ingen indholdsmæssige ændringer i foranstaltningerne, siger Christian Høygaard.

Foruden det overordnede navn skifter også de enkelte institutioner under Grønlands Fængsler navn.

Derudover vil hovedkontoret skifte navn til Kalaallit Nunaanni Parnaarussiveqarfinnut Qullersaqarfik – på dansk Hovedkontoret for Grønlands Fængsler.

Navneændringen medfører ingen indholdsmæssige ændringer for foranstaltningerne.

Navneskiftet forventes at blive implementeret i forbindelse med en kommende ændring af Kriminalloven.

Navnene på de nuværende anstalter og afdelinger af Kriminalforsorgen i Frihed vil efter navneændringen være som følger:

Nuummi Parnaarussivik (Fængslet i Nuuk)
Aasianni Parnaarussivik (Fængslet i Aasiaat)
Ilulissani Parnaarussivik (Fængslet i Ilulissat)
Qaqortumi Parnaarussivik (Fængslet i Qaqortoq)
Sisimiuni Parnaarussivik (Fængslet i Sisimiut)
Tasiilami Parnaarussivik (Fængslet i Tasiilaq)
Nuummi Pinerluuteqarsimasunik Nakkutilliinermik Immikkoortortaqarfik (Tilsynsafdelingen i Nuuk)
Aasianni Pinerluuteqarsimasunik Nakkutilliinermik Immikkoortortaqarfik (Tilsynsafdelingen i Aasiaat
Ilulissani Pinerluuteqarsimasunik Nakkutilliinermik Immikkoortortaqarfik (Tilsynsafdelingen i Ilulissat
Qaqortumi Pinerluuteqarsimasunik Nakkutilliinermik Immikkoortortaqarfik (Tilsynsafdelingen i Qaqortoq)
Sisimiuni Pinerluuteqarsimasunik Nakkutilliinermik Immikkoortortaqarfik (Tilsynsafdelingen i Sisimiut)
Tasiilami Pinerluuteqarsimasunik Nakkutilliinermik Immikkoortortaqarfik (Tilsynsafdelingen i Tasiilaq)

28. September 2022

Stor forbedring af det psykiske helbred hos anstaltsbetjente i Grønland

De uniformerede medarbejdere i Grønland har oplevet et markant fald i antallet af psykiske belastningsreaktioner såsom PTSD, depression, angst og stress, viser en ny rapport. Der er dog stadig udfordringer, og kriminalforsorgen fortsætter arbejdet med at skabe et godt arbejdsmiljø.

For mange anstaltsbetjente i Grønland er det blevet en bedre og mere tryg oplevelse at gå på arbejde.

Antallet af uniformerede medarbejdere, som oplever symptomer på PTSD, depression, angst eller stress på grund af jobbet er nemlig faldet markant. Det viser en ny rapport, som er udarbejdet af VIVE – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (se tabel fra rapporten).

Rapporten er en opfølgning på en lignende rapport fra 2020, der kortlagde de psykiske belastningsreaktioner i jobbet. Siden har der været fokus på at rekruttere og fastholde medarbejdere til anstalterne, og der er iværksat en række indsatser for at forebygge voldsomme hændelser samt at forbedre kriseberedskabet.

Det er en meget positiv udvikling, siger fungerende direktør for Kriminalforsorgen i Grønland, Christian Høygaard

Arbejdsmiljøet er noget af det vigtigste på en arbejdsplads. Derfor er jeg meget glad for, at vi i fællesskab har formået at skabe bedre rammer for vores uniformerede medarbejdere, som hver dag gør et vigtigt stykke arbejde med de indsatte. Men arbejdet er langtfra færdigt. Undersøgelsen viser, at vi kan og skal blive bedre til at kommunikere indbyrdes, for en god og tillidsfuld indbyrdes forståelse er et stærkt bolværk mod belastninger. Endelig skal vi mere konsekvent udnytte de forebyggende redskaber, vi har, når der opstår voldsomme hændelser, siger Christian Høygaard.

Direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen, er glad for, at det er lykkedes at forbedre det psykiske helbred så markant hos de uniformerede medarbejdere i de grønlandske anstalter:

Den store forbedring af arbejdsmiljøet i Grønland viser, at det virker at sætte ind målrettet og vedholdende. Det er helt afgørende for kriminalforsorgens rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, at vi kan skabe en tryg og sikker arbejdsplads. Arbejdet med dette i de grønlandske anstalter er meget inspirerende, siger Ina Eliasen

”Rød, Gul og Grøn”

Et væsentligt tiltag, som har medvirket til at skabe overblik og samtidig reducere arbejdsbelastninger hos anstaltsbetjentene har været projektet ”Rød, Gul og Grøn”. Navnet symboliserer en trafiklysmodel, hvor man løbende monitorerer de indsatte for at kunne sætte ind i forhold til eksempelvis at afværge konflikter. Projektet har betydet, at både ansatte og indsatte oplever en mere ensartet måde at gå til opgaverne på og at håndtere konflikter på, hvilket har betydet mindre stress og forvirring.

Der er ligeledes stort fokus på uddannelse af lederne for at kunne understøtte de positive forandringer.

Kriminalforsorgen i Grønland arbejder videre med at forbedre arbejdsforholdene – blandt andet med en særlig indsats i forhold til sygefravær samt forbedret psykologbistand og kriseberedskab.

Læs hele VIVE-rapporten her.

Pressekontakt

Kriminalforsorgen:

7255 4141 – presse@krfo.dk

Visse sager om disciplinærsanktioner kan blive genoptaget

Højesteret slog i 2021 fast, at Kriminalforsorgen i Danmark havde ikendt en indsat en uberettiget disciplinærsanktion. En række sager kan nu blive genoptaget.

I oktober 2021 slog Højesteret fast, at Kriminalforsorgen i Danmark havde ikendt en indsat en uberettiget disciplinærsanktion i form af strafcelle (i Grønland betegnet som ”enrumsanbringelse”).

Med kendelsen fastslog Højesteret dermed, at Kriminalforsorgen i Danmark har haft en forkert praksis for ikendelse af visse disciplinærsanktioner. Det betyder, at der kan være flere sager, hvor der uretmæssigt er ikendt disciplinærsanktion. Som en konsekvens af Højesterets kendelse har indsatte og tidligere indsatte i Danmark mulighed for at få genoptaget deres sager.

Kendelsen fra Højesteret finder også anvendelse i Grønland
Selvom foranstaltninger i Grønland fuldbyrdes efter andre regler end reglerne om fuldbyrdelse af straf i Danmark, er de grønlandske regler på dette område sammenlignelige med de danske. Derfor vil der også i Grønland være mulighed for at genoptage en sag, hvis man som indsat eller tidligere indsat har været ikendt disciplinærsanktion for overtrædelse af kriminalloven i en sag som er meldt til politiet, og som ikke senere har ført til dom.

Konkret drejer det sig om sager, hvor Kriminalforsorgen i Grønland har ikendt disciplinærsanktion i medfør af kriminallovens § 226 stk. 1, nr. 4 (overtrædelse af kriminalloven), men hvor samme forhold efter anmeldelse til politiet ikke har ført til en dom i det kriminalretlige system. Eksempelvis fordi anklagemyndigheden har valgt ikke at rejse tiltale for forholdet (påtaleopgivelse). I de tilfælde har den indsatte eller tidligere indsatte mulighed for at søge om at få genoptaget sin sag.

Hvis en indsat eller tidligere indsat vil anmode om genoptagelse og eventuelt erstatning, skal henvendelsen stiles til den anstalt, hvor vedkommende afsonede, mens indgrebet fandt sted. Hvis anstalten ikke længere findes, skal henvendelsen rettes til Kriminalforsorgens Hovedkontor I Grønland på jurist@krfo.gl.

Mulighed for erstatning
Bliver sagen helt eller delvist omgjort efter genoptagelsen, vil den ikendte disciplinærsanktion eller dele heraf som udgangspunkt kunne anses som et uforskyldt indgreb, og den indsatte vil som udgangspunkt blive tilkendt erstatning. Hvor det er muligt vil erstatning ikke blive givet som pengeerstatning, men som afkortning i den idømte foranstaltning efter kriminallovens regler herom.

Som udgangspunkt er det kun ansøgninger, der er indgivet senest tre år efter, der blev truffet afgørelse omeksempelvis påtaleopgivelse, som vil kunne udløse en erstatning, idet kravet forældes efter tre år.

Er der gået 10 år eller mere fra enrumsanbringelsen er ophørt vil sagen under alle omstændigheder være forældet.

Fristen for at søge om erstatning for et uforskyldt indgreb udløber den 9. november 2022.